JULEUDSTILLING I BAGHUSET, 2. & 3. december, 11 - 17

Valdemarsgård, Jernbanegade 40, Baghuset, Roskilde

Igen i år holder vi Juleudstilling i baghuset. Lad os bare kalde det en tradition, ihvertfald er det for os nogle af de hyggeligste dage, hvor vi holder åbent.

Vi har som de andre år samlet en masse fine ting, både egne og andres, så det er muligt at finde noget til sig selv eller til at lægge under træet til én man holder af. 

I år er vi 5 i alt, da vi i forhold til sidste år har inviteret tekstildesignerne Rikke Svendsen og Line Hvass med, som begge laver lækre ting, f.eks. kimonoer, luffer, tasker, puder og meget mere. 

 

Desuden er der som vanligt sødt julepynt, te-/kaffevarmere, flotte patchwork-tæpper, håndlavede ringe i massivt sølv(925) og naturligvis olie- og akrylmalerier og collage fra Mia Willaume og undertegnede, Niels Valentin. 

Der er juleknas, varme og kolde drikke og masser af julehygge og i år trækker vi lod om et lille værk fra hhv. Mia Willaume og Niels Valentin. Selve lodtrækningen sker kl. 12.

Vi anbefaler dig, som kommer i bil, at holde på INSP eller FØTEX's parkeringsplads. Se kortet nedenfor.

Allerbedste julehilsner

Niels